LEA PORSAGER                                      PAST EXHIBITION PREVIEW                                         CURRICULUM VITAE                                 IN THE MIST OF L. P.
MAGNETIC CORRESPONDENCE
 
 
 
 
 
2.
Sortheden blegner i eet
ved et brat stop med
fotografiet af melonstore kolosser, ført ud i livet af Svalbards yderste nord.
Livet hører op her. Kun
et gråt omrids af noget
trækker vejret besværet
mellem kuldens små
korn af skambidende
frost. Men tilbage.
Tilbage til sort. Noget
sort gransker konstant i
hvert seende øje; de
øjne værket har set med
for os; et
dobbelt(gænger)blik,
tilberedt de hvide flader i
rummet med mørkt vand
foroven og kvindens
luftkravl, taktfast til lyden
af noget, som den pøl af
 mudder Beckett
opbyggede sit sproglige
 håb om et stort Intet
 som eneste mulige. Ikke
blot fattede dette øje,
som intet så, grunden til
sit syn (Maurice Blanchot, Thomas I`Obscur)
 
 
1.
Sortheden nærmest
skyller baggrunden  kontinuerlig igennem
hele rummets hvide
flade. En glathed
markeres, så beskueren blindes, som var det sne
for hvert seende øje.
Værket fortæller.
Historien begynder
oppefra, hvor en mørk
sø klister til loftet,
gyngende i tynd tråd fra
fire liner. Pludselig glider
en kvinde frem, bundet
hårdt sammen i en slags hængende bevægelse, bremset ned af omgivelsernes små
lyde, sendt mumlende afsted fra ukendte huller.
Værket gir rummet træk
af skinnende læder, fint trukket ud af de hjørner
af hvid baggrund og
videre til den verden vi, uden hermetik,
stortolker som vores med den lethed Calvino
kaldte kunst
 
LARVATUS PRODEO
Glenn Christian